GOTLAND OG LEICESTER

Gotland og Leicester

Miss Syberg - Smukke lammeskind
Miss Syberg eksklusiv skindpude - Leicester

 

Gotlandsskind er helt unikke og supersmukke! De er kendetegnet ved at være en korthåret race med en karakteristisk krøllet pels, som er utrolig blød og slet ikke til at holde fingrene fra. Hos Miss Syberg elsker vi de eksklusive Gotlandsskind.

Gotlandsskind er meget populære, og der er særdeles stor efterspørgsel på dem.  Gotlandsracen fødes sorte, men vokser op og får en smuk, gråmeleret farve, som særligt kendetegner den. Skind, der er naturlig grå i farven, er sjældne, hvilket også er en af grundene til, at racen er så populær.

Derudover er Gotlandsskind kendetegnede ved sine unikke krøller, som har en helt fantastisk blødhed, men samtidig er det et hårdført skind, der kan holde til meget, og som har en naturlig tyngde og kraftig struktur. Den korte hårlængde gør, at der ikke så nemt sætter sig skidt mellem pelsen, og det er derfor også en skindtype, der er let at holde ren og pæn. Der er altså mange gode grunde til at elske Gotlandsskind, og det gør vi bestemt også her hos Miss Syberg. Du kan læse mere om de andre nordiske skindtyper.

GOTLAND ELLER LEICESTER

Gotlandsskind er meget eftertragtede for deres smukke krøller, men hvad mange ikke ved er, at der findes en skindtype, som har det samme karakteristiske krøl som Gotlandsskindet bare i en cremehvid.

Det er nemlig de helt fantastiske Leicesterskind! Det er en noget overset skindtype, og det vil vi hos Miss syberg gerne lave om på, for Leicesterskind har nemlig nogle skønne egenskaber og den samme lækre, krøllede hårstruktur som de populære og sjældne Gotlandsskind.
Du kan finde Miss Syberg produkter i det smukke Leicesterskind på vores
webshop.

Leicesterfår er en populær kødrace, fordi de vokser hurtigt og er kraftige og kødfulde. Leicesterskindet er kendt for at være et tæt og kraftigt skind, hvilket giver det en slidstærk kvalitet, som betyder at det kan holde længe med den rette pelspleje.

Ulden har en karakteristisk krøllet struktur, som til forveksling ligner den, man ser i de populære Gotlandsskind, dog har Leicesterskind en naturlig cremehvid farve i stedet for den gråmelrede farve, man ser hos Gotlandsskindene. Ligesom Gotlandsracen har Leicesterskindene også en helt fantastisk blødhed, som ikke er til at stå for.

Er du på jagt efter et Gotlandsskind, er det derfor værd at overveje, om et Leicesterskind ikke kunne være et lige så godt valg for dig. I hvert fald synes vi hos Miss Syberg, at begge skindtyper er supersmukke og har rigtig meget at tilbyde!