Miss Syberg - Smukke skind

SKINDFARVER

Skindfarver
Nordens farvepalet

Miss Syberg - Smukke skind

Her i Norden har vi nogle helt særlige fåreracer, som giver fantastisk smukke skind i et udvalg af forskellige farvenuancer. Du er måske stødt på skind rundt omkring, der havde farver, som ikke hører hjemme i naturen såsom gul, blå eller lyserød, og du undrer dig måske over, hvordan det kan lade sig gøre? Det kan du få svar på her, hvor vi har samlet alt, hvad der er værd at vide om skindfarver, både de naturlige og de kunstige.

Skind i pangfarver

Man kan finde lammeskind i alle mulige vilde farver, og det er fordi det farvebehandles efter garvningen, så de får en farve, man ikke finder i naturen. Når et lammeskind er garvet bliver det afbleget og derefter farvet. Derfor kan du være sikker på, at farvede skind fra samme farvebad har samme farve. Samtidig skal man se godt efter, om skindet er ægte eller syntetisk fremstillet.

Udover at de typisk kommer i sprælske pangfarver, kan indfarvede skind kendes på, at de er helt ensartede i farven, hvor skind i naturlige farver har unikke farvespil i flere nuancer, og der er ikke to, der er ens. Hvis du støder på et kridhvidt lammeskind, kan du også være rimelig sikker på, at det er afbleget, for i naturen vil hvide lammeskind altid have lidt gullige nuancer, som kommer af at dyret har gået meget udenfor og er blevet påvirket af vind og vejr.

Naturens farvepalet

Miss Sybergs skind er ikke kunstigt indfarvede, men har naturens helt egen farvepalet, og det har vi valgt at bevare i mange af vores produkter. De nordiske skind er hvide, brune, sorte eller melerede i mange nuancer. Særligt de melerede skind er eftertragtede for deres smukke og særlige farvespil.

Hos Miss Syberg elsker vi skind, der er eksklusive og helt unikke i både størrelse, glans og farve. Desuden elsker vi det rustikke, nordiske look og her passer naturens egne farver perfekt til at give indretningen en helt særlig nordisk charme. På vores webshop finder du et udvalg af lækre lammeskindsprodukter i naturens egne farver.